Brugervilkår for data hentet på Facilitetsdatabasen.dk

Det med småt: Læs om de få, men vigtige betingelser for anvendelse af data fra Facilitetsdatabasen.dk.

--- 

Benyttelse af denne side og download af materiale fra databasen indebærer accept af disse vilkår.

1. Databasen er beskyttet i medfør af lov om ophavsret. Databasen er udviklet af Idrættens Analyseinstitut i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden.

2. Alle må downloade, bearbejde og formidle data hentet gennem Excel-ark, herunder data på enkeltfaciliteter, på betingelse af, at disse vilkår bliver respekteret.

3. Facilitetsdatabasen.dk skal nævnes som direkte eller indirekte kilde ved anvendelse af data. Kildehenvisningen skal stå i direkte tilknytning til visningen af de pågældende data.

4. Det skal fremgå, hvornår data er hentet i databasen (dato og årstal).

5. Hvis data fra databasen viderebearbejdes, skal det fremgå, hvem der er ansvarlig for denne bearbejdning. Det kan fx ske gennem en formulering om, at viderebearbejdelsen bygger på data fra Facilitetsdatabasen, eller at der indgår data fra Facilitetsdatabasen.

6. Idrættens Analyseinstitut fralægger sig ethvert ansvar i forbindelse med brug af databasen og uddrag heraf. Brugeren kan derfor ikke gøre Idrættens Analyseinstitut ansvarlig for eventuelle fejl, mangler, forsinkede opdateringer m.v.

7. Ved systematisk spejling af data i eksterne sammenhænge (fx i andre kortvisninger), hvori der indgår data på enkeltfaciliteter, skal der på forhånd indgås en aftale med Idrættens Analyseinstitut. En sådan brug uden aftale er forbudt.

---

Henvendelser om brug af data skal ske til:

Idrættens Analyseinstitut

Kanonbådsvej 4A
1437 København K
Tlf. +45 3266 1030

idan@idan.dk

Anvendelse af cookies

Facilitetsdatabasen.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.